Mediepanik

I dag har vi fået til opgave at skrive om mediepanikken, der er blandt os. De faste deltagere i mediepanikken er ofte politikkere, unge, forældre, forskere, journalister, pædagogere, pressen og diverse andre, der deltager i debatterne.

Forskellen mellem almindelig mening og faglig begrundet opfattelse er, at den almindelig mening er en mening alle mennesker kan udtale sig om og det er en mening, der ikke skal begrundes med noget dokumentation, hvorimod den faglig begrundet opfattelse er, hvor der har været en undersøgelse i gang for at kunne finde det mest præcise og mest "rigtige" svar. Et f.eks. på både den almindelige mening og den faglig begrundet opfattelse kan være:

Almindelig mening: "Man bliver voldelig af at spille skydespil og for meget fjernsyn er skadeligt."

Faglig begrundet opfattelse: "For bare 100 år siden havde bibliotekerne store sektioner med bøger, som var låst inde. Der havde man bøger om f.eks. seksualitet og politisk teori, som man mente, at mange ikke havde godt af at læse." (Faltin Karlsen, der er forsker ved Norges informasjonsteknologiske høgskole)




Min artikel er skrevet ud fra dette link, som jeg har vedhæftet her.
Klik her for at komme ind på hjemmesiden.

Smil til verden

I skolen har vi haft om kultur og hvad kultur egentlig er. Det er jo i virkeligheden mange ting. Det kan være kultur i de forskellige lande, det kan være en kultur i et samfund, det kan være kultur, som et sammenhold har fået sammen. Kultur er altså et vidt begreb med mange forskellige reaktioner og tilgange til de diverse situationer, som kan opstå i løbet af en daglig dag. Det er meget spændende at få et indblik i det, og det giver stof til eftertanke - man vil jo nødig træde folk over tæerne.

Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer

Kulturfortællinger

Med udgangspunkt i kapitel 7 i bogen “Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer” vil jeg forsøge at lave en redegørelse for de to indgange til kulturbegrebet.

·      Redegør for den tværkulturelle forståelse af kultur
Den tværkulturelle kultur sammenligner forskellige fænomener indenfor de forskellige kulturer. Den tværkulturelle kultur forholder sig ikke til det, som bestemmer en given kultur som kultur, men den laver en sammenlignende analyse af adfærd hos de forskellige. Den lægger vægt på ligheder og forskelle mens den sammenligner på tværs. Den uddrager konsekvenser for hvilken betydning det har for det enkelte menneske, at vokse op I mellem to kulturer. I teksten bliver der fortalt, at andengenerationsdrenge har svært ved at tilpasse sig. De moderne unge får lov til at smage på friheden, mens de traditionelle unge får indskrænket deres frihed. Alle mennesker er etnocentriske og ser sig selv som det øverste udviklingstrin, og de dømmer alle andre kulturer ud fra deres egen.

Eksempel på ovenstående: “De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres.”

Man skal ikke blande sig I andres kultur. Vi skal acceptere hinandens forskellighed samtid med, vi skal være I stand til at kunne gå på kompromis og indordne os efter hinandens kulturelle behov. Den tværkulturelle kultur arbejder indenfor det psykologiske personbegreb.

·      Redegør for den transkulturelle forståelse af kultur
Den transkulturelle kultur fortæller hvordan kulturene hele tiden er I bevægelse. Dette begreb skal ses I et globalt perspektiv. På den ene side er der en kulturel overklasse, som kendetegnes ved at have resourcer og magt, hvor der I den kulturelle underklasse er manglende resourcer og magtesløshed. Muligheden for at sige, hvor den enkelte kultur hører hjemme er, den dag I dag, begrænset. Den transkulturelle kultur model er ikke en model, der udpeger forskellige kulturer, men sætter focus på det sammenspil, der foregår I mellem kulturene og deres kontekst.

·      Forforståelse og redundans

Forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelsen, der muliggør redundans. Redundans er det der gør, at os mennesker kan forstå en samtale uden, at historien skal fortælles ned til mindste detajle.

Ændring af perspektiv
Kultur består af en synlig og en usynlig. Det man kan se med det blotte øje er blot en del af en større helhed. Man må flytte sig, holde sig I bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje en ny del til helhedsforståelsen.

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.

Besøg hos Elmelund Thy STU

I dag har min bloggruppe og jeg været ude at besøge Elmelunds afdeling, Thy STU. Mit første håndsindtryk af stedet derude var, at det er et meget frit sted, hvor alle er velkomne uanset baggrund. Pædagogernes hovedopgaver derude er, at lære beboerne om faglighed, noget om at være social og noget om erhvervsafklaring på en måde, så det ikke virker nedladende.

Pædagogerne har ikke kunnet have klasseundervisning med beboerne, da de er så spredt i deres udvikling. Derfor har man prøvet at indføre det faglige gennem nogle opgaver, som f.eks. at bage, hvor beboerne har skullet gange op på portionen af dejen, så de har meget med "learning-by-doing"-begrebet at gøre derude.

Under punktet "social" fokuserer pædagogerne meget på, at beboerne skal have det godt mellem hinanden og give hinanden anerkendelse samt accept. Det er også dette punkt, som er en klar første priotet for Elmelund. Det sidste punkt er erhvervsafklaring hvor beboerne skal formes og gøres klar til at komme ud i praktik blandt andre og de skal føle sig gode og rustet til udfordringer.

Efter at have snakket lidt med pædagogen Per, gik vi lidt rundt og snusede for os selv. Det er tydeligt, at beboerne får ansvar og at de bliver inspireret af pædagogerne til selv at tage intiativ til, at deltage i diverse projekter. Selvom en af beboerne fortalte, at der ville gå et halvt år inden man faldt ordentligt til, så kunne vi se den ihærdighed pædagogerne udstrålede for at imødekomme alle beboerne. Derude bliver de ikke stemplet og placeret i en kasse. Beboerne bliver accepteret 100 % for den de er.

Hvad vil det sige at være pædagog hos Elmelunds afdeling, Thy STU?
Hos Elmelunds afdeling, Thy STU, er pædagogerne ikke dominerende overfor beboerne. I stedet for at løse opgaverne og problemer for beboerne, så går de ind og kommer med forslag til, hvordan problematikken ellers kan løses, så beboerne selv får lov til at komme med den endelige løsning. Pædagogerne er der mere som en vejledning og en støtte, som er klar til at træde til uanset situationen. Desuden er pædagogerne meget i baggrunden for at fremme beboernes egne kompetencer indenfor diverse områder.

Svar til hverdagens helte

Vores sterotype er, at mænd også kan være sygeplejerske såvel som kvinder, og at kvinder også kan klare læge-jobbet så godt som mænd.

Hverdagens helte

Kulturrygsækken

Her kan du læse om de ting, jeg har lavet i løbet af min opvækst. I min familie har vi altid gået rigtig meget op i sport. Selv har jeg spillet en masse fodbold og lavet en masse gymnastik. Senere begyndte jeg at læse rigtig meget. Jeg blev i sær fanget af "Mette og Marie"-bøgerne af Bent og Alice Haller, men efter at have læst den sidste bog i serien, droppede jeg bøgerne igen og begyndte som både fodbold og gymnastik træner. 

Når jeg ikke skulle til sport passede jeg mine kaniner, legede sammen med mine venner og veninder, spillede computer og så fjernsyn. Jeg synes det er lidt sjovt, at sammenligne børnefjernsyn fra dengang i 90'erne og til den dag i dag, hvor det er meget mere "voldsomt". Jeg har tilføjet et link til youtube, hvor man kan få et indblik i det fjernsyn, som jeg så, da jeg var lille. 

At være barn i 90'erne

I en alder af 12 år, mente mine forældre, det var på tide jeg fik mit første arbejde, som var i den lokale Brugs i Hillerslev, hvor jeg er født og opvokset. Sidenhen har jeg haft adskille jobs. Jeg har både arbejdet indenfor rengøringsbranchen, i fødevarerbutikker, tøjbutikker, hos et advokatfirma, en børnehave og nu er jeg hos Dampmøllen, hvor jeg er ansat som bartender. Alle disse jobs har haft en stor betydning for mig, for jeg har fået rykket nogle grænser og jeg er blevet mere åben og udadvendt overfor nye mennesker og udfordringer. Uden det skal lyde som en kliché, så har jeg takket mine forældre for at de pressede mig ud i det dengang, for jeg synes det er vigtigt, at man lærer om ansvar i en tidlig alder og det har været en del af min udvikling, som har gjort mig til en smilende pige, der har mod på alt.