Pædagogiske tænkere

Maria Montessori:
Vi har i bloggruppen skrevet om den italienske pædagog, Maria Montessori (1870-1952).
Hun var den første kvindelige læge, og senere arbejde hun indenfor psykiatrisk pleje, med f.eks. åndssvage børn. Hun var en aktiv samfundsdebattør og forfatter.

Hun oprettede skoler til børn, der boede i slummen, for at bevise, at de ikke var dumme. Specielt hendes pædagogiske ideer og arbejdet med psykisk udviklingshæmmede børn har efterfølgende spredt sig, og fået stor betydning for udviklingen af moderne vestlige børnehaver. I flere lande findes specielle Montessoribørnehaver samt specialuddannelser af Montessoripædagoger.

Hun udviklede matrialer til børn, som f.eks. legeklodser og klatrestativer, som skulle træne deres sanseoplevelser og udvikle deres intellektuelle evner. Børn skal udvikle deres berøringssans ved, at føle på forskellige matrialer.

Pædagogikken var, at pædagogerne organiserede miljøet omkring børnene gennem bestemte materialer til bestemte aldersgrupper, så børnene blev nysgerrige.

Børnene hentede selv materialer til at beskæftige sig med og man valgte selv, om man ville sidde på gulvet eller ved bordet og pædagogerne hentede flere materialer om nødvendigt. Børnene var præget af indre ro og disciplin, og børnene var meget optagede af det de lavede.

Minus frileg - hun udviklede i stedet børnenes motorik ved balancegang på streg med vand på hovedet.

Hun var især interesseret i børns intellektuelle og sansemotoriske udvikling, inspireret af de understimulerede børn fra slummen, hun udviklede materialer til at vække børnenes interesser: cylinderblokken og tårnet, alfabetet udskåret i ru materiale så barnet kan føle bogstavernes form. 

De sensitive perioder: hvor barnet er særlig modtagelige overfor bestemte beskæftigelser, udtryksformer. Perioderne vil være tilstede i en bestemt alder og vil forsvinde igen, derfor skal miljøet indrettes så barnet får optimale muligheder. Sprogindlæringen er som regl på sit højeste ved 2 år.

Hun var meget kritisk overfor samfundet, hun mente at dårlige sociale forhold ødelæggede normal udvikling. I industrisamfundet, hvor der ikke var plads og frisk luft, hvor de voksne gik på arbejde og tog sig ikke af børnene. Hun ville gerne have en ny verdensbevægelse, hvor mennesket kunne genopbygges og bevare dets frihed.

Hun har haft enorm betydning for normaliseringen af børnehaver eller førskoler, og det blev et naturligt supplement i familieopdragelsen.

I forbindelse med den politiske facismebevægelses fremkomst i Italien fra 1922 med Benito Mussolini som den altdominerende leder, kom også Montessoriskoler i fokus, indtil en senere ideologisk konflikt mellem Montessori og Mussolini fra omkring 1932 resulterede i politisk overvågning af Montessori. Sammen med sin familie forlod hun Italien, hvorefter den italienske regering to år senere lukkede alle landets Montessoriskoler.
Hun flygtede i første omgang til Spaninen, og derfra videre til Holland, hvor hun fik stor betydning. I forbindelse med besættelsen af Holland, rejste hun til England og senere til Indien. Overalt hvor hun befandt sig, oprettede hun skoler og institutioner for børn.
(Maria Montessori af Esben Jerlang)

Sammenligninger med andre teorektikere:

Sammenligner vi Montessori med eksempelvis Baumrinds opdragelsesstile fra 1991, inddrager Baumrind langt mere forældrene i opdragelsen, i forhold til Montessori, som ser førskolen som den primære opdragelsesinstans, da begge forældre begyndte at være udearbejdende i industrialiseringstiden.

Baumrind har fire opdragelsesstile hun skelner imellem:

den autoritative; forældrene er lydhøre og stiller krav.

den autoritære; stille mange krav og lytter ikke til børnenes ønsker og behov.

den uinvolverede; forældrene er uengarede og stiller ingen krav.

den eftergivende; forældrene stiller få krav og er lydhørende overfor børnene.

Honneth taler om tre anerkendelsesformer, hvor der under "socialværdi og værdsættelse" er den solidariske, hvor man igennem fællesskaber har fælles værdier at bygge på. Sammenligner vi med Montesorri, vil jeg ikke påstå hun arbejder med de tre anerkendelsesformer, da hun hverken arbejder med ris eller ros i hendes pædagogik.

Lars Dencik taler om socialisering og blandt andet multisocialisering, hvor han inddrager andre påvirkninger end blot institutioner og familie, hvilket Montessori slet ikke lægger vægt på.
(Små børns familieliv af Lars Dencik).

Multisocialisering

Multisocialisering:

Multisocialisering betyder, at samtidig med kammeratskabsgruppens store indflydelse for især større børn og unge har også alle de nye sociale mediers store betydning for børn og unges identitetsdannelse og omgangsformer, nye kontaktflader osv. Samtidig er der kommet mange nye familieformer til, der også kan deltage I barnets og den unges liv, f.eks. fars nye kæreste, morfars nye kone, osv.

Multisocialisering er en udvidelse af dobbeltsocialisering som betegner det forhold at barnet i det moderne samfund socialiseres både i familien og i børnehaven.

I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning.

I børnehaven lærer barnet socialt samspil med andre og lærer at ytre sig selvstændigt blandt jævnaldrende. Barnet lærer endvidere at kunne bevæge sig mellem flere systemer, hvor der hersker forskellige normer og roller.

Kildehenvisning: http://www.gsweb.dk/lis/Paedagogik/Microsoft%20PowerPoint%20-%20Socialisering.pdf

Mediepanik

I dag har vi fået til opgave at skrive om mediepanikken, der er blandt os. De faste deltagere i mediepanikken er ofte politikkere, unge, forældre, forskere, journalister, pædagogere, pressen og diverse andre, der deltager i debatterne.

Forskellen mellem almindelig mening og faglig begrundet opfattelse er, at den almindelig mening er en mening alle mennesker kan udtale sig om og det er en mening, der ikke skal begrundes med noget dokumentation, hvorimod den faglig begrundet opfattelse er, hvor der har været en undersøgelse i gang for at kunne finde det mest præcise og mest "rigtige" svar. Et f.eks. på både den almindelige mening og den faglig begrundet opfattelse kan være:

Almindelig mening: "Man bliver voldelig af at spille skydespil og for meget fjernsyn er skadeligt."

Faglig begrundet opfattelse: "For bare 100 år siden havde bibliotekerne store sektioner med bøger, som var låst inde. Der havde man bøger om f.eks. seksualitet og politisk teori, som man mente, at mange ikke havde godt af at læse." (Faltin Karlsen, der er forsker ved Norges informasjonsteknologiske høgskole)




Min artikel er skrevet ud fra dette link, som jeg har vedhæftet her.
Klik her for at komme ind på hjemmesiden.

Smil til verden

I skolen har vi haft om kultur og hvad kultur egentlig er. Det er jo i virkeligheden mange ting. Det kan være kultur i de forskellige lande, det kan være en kultur i et samfund, det kan være kultur, som et sammenhold har fået sammen. Kultur er altså et vidt begreb med mange forskellige reaktioner og tilgange til de diverse situationer, som kan opstå i løbet af en daglig dag. Det er meget spændende at få et indblik i det, og det giver stof til eftertanke - man vil jo nødig træde folk over tæerne.

Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer

Kulturfortællinger

Med udgangspunkt i kapitel 7 i bogen “Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer” vil jeg forsøge at lave en redegørelse for de to indgange til kulturbegrebet.

·      Redegør for den tværkulturelle forståelse af kultur
Den tværkulturelle kultur sammenligner forskellige fænomener indenfor de forskellige kulturer. Den tværkulturelle kultur forholder sig ikke til det, som bestemmer en given kultur som kultur, men den laver en sammenlignende analyse af adfærd hos de forskellige. Den lægger vægt på ligheder og forskelle mens den sammenligner på tværs. Den uddrager konsekvenser for hvilken betydning det har for det enkelte menneske, at vokse op I mellem to kulturer. I teksten bliver der fortalt, at andengenerationsdrenge har svært ved at tilpasse sig. De moderne unge får lov til at smage på friheden, mens de traditionelle unge får indskrænket deres frihed. Alle mennesker er etnocentriske og ser sig selv som det øverste udviklingstrin, og de dømmer alle andre kulturer ud fra deres egen.

Eksempel på ovenstående: “De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres.”

Man skal ikke blande sig I andres kultur. Vi skal acceptere hinandens forskellighed samtid med, vi skal være I stand til at kunne gå på kompromis og indordne os efter hinandens kulturelle behov. Den tværkulturelle kultur arbejder indenfor det psykologiske personbegreb.

·      Redegør for den transkulturelle forståelse af kultur
Den transkulturelle kultur fortæller hvordan kulturene hele tiden er I bevægelse. Dette begreb skal ses I et globalt perspektiv. På den ene side er der en kulturel overklasse, som kendetegnes ved at have resourcer og magt, hvor der I den kulturelle underklasse er manglende resourcer og magtesløshed. Muligheden for at sige, hvor den enkelte kultur hører hjemme er, den dag I dag, begrænset. Den transkulturelle kultur model er ikke en model, der udpeger forskellige kulturer, men sætter focus på det sammenspil, der foregår I mellem kulturene og deres kontekst.

·      Forforståelse og redundans

Forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelsen, der muliggør redundans. Redundans er det der gør, at os mennesker kan forstå en samtale uden, at historien skal fortælles ned til mindste detajle.

Ændring af perspektiv
Kultur består af en synlig og en usynlig. Det man kan se med det blotte øje er blot en del af en større helhed. Man må flytte sig, holde sig I bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje en ny del til helhedsforståelsen.

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.

Besøg hos Elmelund Thy STU

I dag har min bloggruppe og jeg været ude at besøge Elmelunds afdeling, Thy STU. Mit første håndsindtryk af stedet derude var, at det er et meget frit sted, hvor alle er velkomne uanset baggrund. Pædagogernes hovedopgaver derude er, at lære beboerne om faglighed, noget om at være social og noget om erhvervsafklaring på en måde, så det ikke virker nedladende.

Pædagogerne har ikke kunnet have klasseundervisning med beboerne, da de er så spredt i deres udvikling. Derfor har man prøvet at indføre det faglige gennem nogle opgaver, som f.eks. at bage, hvor beboerne har skullet gange op på portionen af dejen, så de har meget med "learning-by-doing"-begrebet at gøre derude.

Under punktet "social" fokuserer pædagogerne meget på, at beboerne skal have det godt mellem hinanden og give hinanden anerkendelse samt accept. Det er også dette punkt, som er en klar første priotet for Elmelund. Det sidste punkt er erhvervsafklaring hvor beboerne skal formes og gøres klar til at komme ud i praktik blandt andre og de skal føle sig gode og rustet til udfordringer.

Efter at have snakket lidt med pædagogen Per, gik vi lidt rundt og snusede for os selv. Det er tydeligt, at beboerne får ansvar og at de bliver inspireret af pædagogerne til selv at tage intiativ til, at deltage i diverse projekter. Selvom en af beboerne fortalte, at der ville gå et halvt år inden man faldt ordentligt til, så kunne vi se den ihærdighed pædagogerne udstrålede for at imødekomme alle beboerne. Derude bliver de ikke stemplet og placeret i en kasse. Beboerne bliver accepteret 100 % for den de er.

Hvad vil det sige at være pædagog hos Elmelunds afdeling, Thy STU?
Hos Elmelunds afdeling, Thy STU, er pædagogerne ikke dominerende overfor beboerne. I stedet for at løse opgaverne og problemer for beboerne, så går de ind og kommer med forslag til, hvordan problematikken ellers kan løses, så beboerne selv får lov til at komme med den endelige løsning. Pædagogerne er der mere som en vejledning og en støtte, som er klar til at træde til uanset situationen. Desuden er pædagogerne meget i baggrunden for at fremme beboernes egne kompetencer indenfor diverse områder.

Svar til hverdagens helte

Vores sterotype er, at mænd også kan være sygeplejerske såvel som kvinder, og at kvinder også kan klare læge-jobbet så godt som mænd.